EDWARD MATWIJKIW
Kunstmaler - Grafiker- Fotograf
 

Profil Edward Matwijkiw

Mit maleri er en art forskning, hvor man hele tiden forsøger at flytte grænserne for at se hvor langt ud, man kan komme. Min kunstneriske udvikling beror ikke på strategiske overvejelser eller modegriller. Malerier er for mig en kommunikation i farver og i stor respekt for mediet, håber jeg på respons.

Det er ikke ligegyldigt hvordan ens præsentationer bliver modtaget. I ensomheden bliver værket til igennem yderliggående ekspressionistisk forvandling, hvor farve, form og komposition skal gå op i en højere enhed. Når denne proces og magi lykkedes har man et færdigt maleri.

Som kunstner finder man på et tidspunkt ud af, at man kan rendyrke maleriets helt eget musikalske univers, hvor ved maleriets ekspressive væsenskerne kan udvikles og udforskes helt uden begrænsninger. Maleriet skal akkurat ligesom musik kunne mærkes: Det skal flytte og rykke ved beskuerens sind, vække følelser, give liv og animere til mental dynamik.

Som maler er akvarel- maleriet er en anden disciplin, det arbejder jeg kun med når luftfugtigheden er høj, i den proces gælder det om at holde papiret vådt, så længe det er muligt. En mængde studier har jeg gjort i det meget følsomme arbejde med akvarelfarven. Dette meget transformerende og drømmeagtige medie giver mulighed for at skabe visuelle, smukke og selvstændige ting, det er belønning nok.

Grafik

I begrænset omfang har jeg arbejdet med grafik. Det er blevet til en række stentryk. Men kun når jeg syntes at ideen ikke kunne udføres på anden måde, har jeg beskæftiget mig med stentryk.

Fotograf

Som fotograf har jeg altid ved hånden til detaljerede opgaver mit fotoapparat som skitsebog. Fotografiet blev meget tidlig taget i anvendelse, ofte bruger jeg foto som inspirationskilde til maleriet, til tider bemalede jeg fotografiet eller lavede collager af materialet.

I den intense stræben efter nye opdagelser og former, ser jeg en dag, i et vindue nogle luftblærer i glasset, som skaber nogle forvrængninger, hvor linjerne løber uden om. Jeg får da den ide at lave foto med fejl, noget som er skævt og med større slagkraft, en ny dimension er født.
Judith Matwijiw | Gothersgade 109 | 1123 København K | Telefon:(+45) 33 13 27 41 | Kontakt
Webdesign created by Focus2web.dk